’Every Person’s Life is Worth a Novel’

– Erving Polster

For at kende sig selv må man forstå, hvad man kommer fra og er formet af. Hvert menneske har sin helt unikke historie, selvom vores personligheder kan have mange fælles træk. Familien, vi voksede op i, formede vores særlige tilknytningshistorie, og den er afgørende for, hvordan vi danner relationer, vælger til og fra og udvikler mønstre for at opnå det, vi ønsker. Eller undgå det, vi frygter. Den måde, vi blev set på i opvæksten, er sjældent hele sandheden om, hvem vi er. Men det kan være den selvforståelse, vi fortsætter med at leve ud fra. At genbesøge barndommens sår kan være en hård rejse. Men at mærke de velkendte følelser igen med nænsomhed og se på dem med omsorgsfulde voksne øjne kan forandre og udvide selvfølelsen. Når vi opdager, at vi indeholder mere og andet end vi troede, bevæger vi os mod en mere nuanceret og hel fornemmelse af os selv. Af mange beskrevet som en følelse af at være mere hjemme i sig selv.
 

’Being in sync with oneself and with others requires the integration of our body-based senses – vision, hearing, touch and balance’

– Bessel van der Kolk

 

At forstå sin måde at være i verden på fordrer, at vi kender de traumer, som har formet vores sårbarheder og de strategier, vi har udviklet for at beskytte dem. Chok, livsomvæltende hændelser, omsorgssvigt eller overgreb sætter aftryk i både krop og sind. De kan fastholde dele af os i fortiden og begrænse vores evne til at leve som hele mennesker. Det påvirker, hvad vi forventer af os selv og andre, og hvor meget glæde, tryghed og nydelse vi kan tillade os at opleve. Men traumer kan også rumme værdifulde erfaringer, der
langsomt kan tø op i en omsorgsfuld nutid og vise sig at indeholde ressourcer.
 

’Lidelsen kan være et nødvendigt ’wake-up call’ i forhold til et liv, som ikke er levet, og som har brug for at blive revideret’  

– Lars Sørensen

 

De fleste af os har truffet valg, som har sat retningen for vores liv. Der er valg vi ville ønske, vi ikke havde truffet, andre er vi taknemmelige for. Vi kan have drømme, det er for sent at udleve, eller leve med omstændigheder, der har formet vores liv, som vi ikke selv har valgt. Med større forståelse for, hvordan vores valg har været præget af opvækstens vilkår og traumespor, kan vi finde fred med det liv, vi har levet, og møde fortiden med mildere øjne. Erfaringerne kan vi tage med os som en støtte til at vælge med større bevidsthed, omhu og frihed på vejen mod livets afslutning.
 

’Sometimes we use our minds not to discover facts, but to hide them’

– Antonio Damasio

 

Fortællingen, vi bærer med os fra barndommen, og som vi ofte har styrket gennem vores måde at leve på, er ikke altid tilstrækkelig til at finde vores naturlige måde at være i verden på. For at kende os selv i dybden må vi opdage vores personlige ressourcer og menneskelige kvaliteter. Det handler ikke kun om det, vi er gode til, men det, der udspringer naturligt af vores væren, og som giver os en følelse af helhed. Den forankring i os selv kommer ikke ved at gentage den samme historie om os selv. Den opstår snarere ved, at vi udvider den gamle fortælling med et mere tidssvarende og ærligt blik på os selv, og får øje på dele af os selv, som ikke er en del af den vanemæssige fortælling.
 

’Whether you believe it is God inside you or simply a higher level of consciousness, there is consensus among traditions around the world that such a place exists within us and that it is not difficult to tap into’
– Richard C. Schwartz

 

I denne udviklingsproces beskriver mennesker ofte kontakt med dybere sansninger af os selv. Hvad man kalder denne sansning er for så vidt ligegyldigt. Her er det beskrevet med nogle af de ord, jeg har hørt klienter bruge: sjæl, essens, kerne eller ånd. Sjælen kan opleves som en stille, vedvarende tilstedeværelse, der ser uden at dømme og bærer vores dybeste længsler. Når vi sanser dette, åbnes et rum af indre ro og forbundethed, uafhængigt af ydre forhold. Her mærker vi essensen eller kernen, måske som en uforanderlige grundtone under alle roller og historier. Når vi rører ved essensen, bliver ånden levende, som en indre kreativ strøm af inspiration og skaberkraft, der forbinder os med noget større end os selv. I dette møde mellem sjæl, essens og ånd vokser en dyb medfølelse, hvor vi kan møde os selv og andre med varme, rummelighed og respekt.

’

As soon as you trust yourself, you will know how to live’

– Johann Wolfgang von Goethe

 

Når indsigterne får jordforbindelse, begynder erfaringerne at integrere sig. Integration handler om at omsætte det, vi har lært om os selv, til konkrete valg, der understøtter et liv, vi kan trives i. Vi begynder at forbinde os med andre mennesker på en måde, der ikke blot bygger på vores personlige tilknytningshistorie, men på en eksistentiel samhørighed. Den personlige historie forsvinder ikke, men den træder i baggrunden, mens det fællesmenneskelige træder mere frem. Livets glæde og smerte ses som dele af den samme strøm, og vi kan leve mere i overensstemmelse med både vores indre kompas og verden omkring os.
 

’Der gives ikke afstand, alting er her. Der gives ikke fortid og fremtid, alting er nu. Der kræves ingen ord, thi al viden er væren’

– J.J. Anker Larsen

 

Her åbner der sig en højere grad af frihed. Ikke som en tilstand fri for udfordringer, men som en åben bevægelse ind i livet. Det er modet til at mærke hele spektret: sorg, glæde, vrede, angst, mørke og lys. Når alt får lov at være, som det er, frigøres energien fra overlevelsesstrategierne. Begær, frygt og vrede mister deres overvældende greb, og der bliver plads til fred, værdsættelse og taknemmelighed. Livet kan erfares direkte, som en levende strøm af sanser og skaberkraft, der frit bevæger sig gennem krop, følelser og tanker.
 

Det foregående er ord om det, der beskriver bevægelsen frem mod det, jeg kalder livsfrihed.
Det er ikke at forstå som en trinvis vej, men områder og temaer vi mennesker kommer i berøring med igennem livet. Det er ikke et mål, man kan krydse af, men en levende proces, hvor vi hele tiden lærer at være mere hele i os selv og mere åbne mod verden. Livsfrihed er, når vi kan være fuldt til stede i det liv, vi har, med hjertet åbent, sindet klart og kroppen forbundet til den strøm, der altid har båret os.

Det er dér, vi kan opdage, at vi allerede står midt i det, vi har søgt.